At passe en hest er meget mere end:

at fodre den to gange om dagen og ride på den.

En hests velfærd formes af det, der sker hele døgnet rundt.

Hvad spiser den?

Hvor lang tid bruger den på at søge føde?

Har den adgang til vand?

Kan den bevæge sig frit?

Har den kontakt med andre heste?

Er dens hove behagelige?

Har dens adfærd ændret sig?

Bliver dens tænder, vaccinationer og parasitbekæmpelsesprogram styret?

Og måske vigtigst af alt:

ved du, hvordan en normal tilstand ser ud for din hest?

God hestepleje er ikke bare én opgave.

Det er et system af daglig observation, forebyggende sundhedspleje og et miljø designet omkring hestens behov.

Fundamentet for god hestepleje

En nyttig måde at tænke på hestevelfærd på er gennem tre grundlæggende behov:

Venner

Heste er yderst sociale dyr og har gavn af passende interaktion med andre heste.

Grovfoder

Heste har udviklet sig til at bruge en stor del af deres dag på at græsse og søge føde.

Frihed

Heste har brug for mulighed for at bevæge sig, udforske deres miljø og udøve valgfrihed.

World Horse Welfare beskriver disse som de 3F'er – Friends, Forage og Freedom (venner, grovfoder og frihed) og anbefaler at indarbejde dem i den daglige management, hvor det er muligt.

Dette er et meget bedre udgangspunkt for hestepleje end blot at spørge:

"Har min hest en boks, foder og vand?"

Det bedre spørgsmål er:

"Giver min hests hverdag den mulighed for at opføre sig som en hest?"

Lyn-tjekliste til daglig hestepleje

Hver dag

FODER & VAND

• Frisk, rent vand til rådighed
• Passende grovfoder til rådighed
• Spiser normalt
• Drikker normalt
• Foder, der passer til vægt, arbejdsbyrde og helbred

SUNDHED

• Vågen og opmærksom
• Øjnene ser normale ud
• Ingen nye sår
• Ingen usædvanlige knuder eller hævelser
• Ingen uventet varme
• Vejrtrækningen virker normal i hvile
• Vandladning er normal
• Afføring ser normal ud

BEVÆGELSE

• Går normalt
• Ingen åbenlys halthed
• Ingen usædvanlig stivhed
• Normal lyst til at bevæge sig

HOVE

• Hove tjekket
• Hovene renset ud
• Ingen åbenlyse sten, skader eller abnormaliteter
• Sko sidder fast, hvor det er relevant

ADFÆRD

• Adfærd normal for denne hest
• Normal interaktion med andre heste
• Ingen usædvanlig tilbagetrækning eller uro

MILJØ

• Sikre hegn
• Læ til rådighed
• Boks/fold sikker
• Bundmateriale/miljø vedligeholdt korrekt

Denne tjekliste er ikke en dyrlægeundersøgelse.

Dens formål er at hjælpe dig med at bemærke:

forandringer.

1. Tjek din hest hver dag

Daglig observation er en af de vigtigste dele af det at eje en hest.

RSPCA anbefaler at tjekke heste hver dag for tegn på skader eller sygdom, mens World Horse Welfare råder til, at heste tilses mindst én gang om dagen og ideelt set oftere.

The British Horse Society går videre i sin praktiske vejledning for hesteejere og anbefaler, at heste tjekkes mindst to gange om dagen, uanset om de står på boks eller går ude.

Den præcise rutine afhænger af:

• opstaldning;
• foldtid;
• helbred;
• alder;
• vejr;
• foderforhold;
• individuelle behov.

Men en hest bør aldrig blot efterlades utjekket i længere perioder.

2. Lær, hvordan normal ser ud for din hest

Dette princip går igen i næsten alle 1KAHU Academy-helbredsguider.

Lad være med kun at lære, hvordan en sund hest ser ud.

Lær, hvordan din hest ser ud, når den er sund.

Kend dens normale:

• appetit;
• drikkevaner;
• afføring;
• vandladning;
• energi;
• adfærd;
• bevægelse;
• holdning;
• sociale interaktion;
• fysiologiske tilstand (body condition).

World Horse Welfare anbefaler også at blive fortrolig med en individuel hests normale hvileværdier for:

• temperatur;
• puls;
• respiration.

For en sund voksen hest angiver de typiske hvileområder på ca.:

Temperatur: 37,5–38,5 °C

Puls: 36–42 slag/minut

Respiration: 8–12 vejrtrækninger/minut

Men individuelle udgangspunkter betyder noget, og målinger kan variere med faktorer som motion, miljø og sundhed.

Få en hestedyrlæge til at vise dig, hvordan du måler vitale tegn korrekt.

3. Vand er essentielt

Enhver hest bør have adgang til:

rent, frisk vand.

World Horse Welfare understreger, at mangel på vand er farligt, og at vand bør være tilgængeligt via en passende ren kilde såsom:

• spande;
• truget;
• automatiske drikkekar.

Tjek vandsystemer hver dag.

Antag ikke bare, at et automatisk drikkekar virker, fordi det virkede i går.

Tjek:

• renlighed;
• forsyning;
• gennemstrømning;
• frysning i frostvejr;
• forurening;
• skader.

Og lær din hests normale drikkemønster at kende.

4. Overvåg ændringer i drikkevaner

Vandforbruget kan variere meget afhængigt af:

• temperatur;
• motion;
• foder;
• grovfodermisture (vandindhold);
• laktation (mælkeproduktion);
• helbred.

En hest, der spiser tørt hø, kan have andre drikkevaner end en, der græsser på en saftig græsmark.

Derfor:

ét universelt tal er mindre nyttigt end kontekst + individuelt udgangspunkt.

Vær opmærksom, hvis din hest pludselig:

• drikker meget mere;
• drikker meget mindre;
• holder op med at drikke;
• gentagne gange opsøger vand uden at se ud til at drikke normalt.

Meningsfulde ændringer fortjener undersøgelse.

5. Grovfoder bør udgøre fundamentet i kosten

Heste har udviklet sig som græssende dyr.

Grovfoder kan omfatte:

• græs;
• hø;
• hösilage / wrap;
• passende fiberbaserede alternativer.

The British Horse Society beskriver grovfoder som essentielt for hestens diæt og bemærker, at heste har udviklet sig til at spise små mængder ofte og potentielt tilbringer mange timer hver dag med at tygge.

World Horse Welfare beskriver på samme måde heste som overvejende græssere og anbefaler en grovfoderbaseret diæt.

Grovfoder understøtter mere end blot kalorieindtag.

Det understøtter:

• fordøjelsessundhed;
• naturlig foderadfærd;
• tygning;
• mentale velvære.

6. Fodr den individuelle hest

Der findes ikke én perfekt, universel hestediæt.

Foderbehov afhænger af:

• kropsvægt;
• huld / kropstilstand (body condition);
• alder;
• race/type;
• arbejdsbyrde;
• grovfoderets kvalitet;
• græsmark;
• helbred;
• reproduktiv status.

Nogle heste holder en passende huld-tilstand stort set på grovfoder plus passende vitamin- og mineraltilskud.

Andre har:

• højere energibehov;
• specialiserede ernæringsmæssige behov;
• medicinske årsager til diætændringer.

World Horse Welfare bemærker, at mange fritidsheste måske ikke har brug for store mængder kraftfoder og i stedet kun har brug for et passende vitamin-/mineraltilskud eller en balancer ved siden af grovfoderet.

Mere foder betyder ikke automatisk:

bedre pleje.

7. Foretag foderændringer gradvist

Heste har et følsomt fordøjelsessystem.

Pludselige ændringer i:

• grovfoder;
• kraftfoder;
• græsning;
• rutine

kan øge risikoen for fordøjelsesproblemer.

The British Horse Society anbefaler at introducere foderændringer gradvist, ideelt set over ca. 10–14 dage, og understreger, at ændringer i rutinen bør ske trinvist.

Dette er særligt vigtigt ved:

• flytning til ny stald/fold;
• skift af hø;
• indtræden af forårsgræs;
• opstart eller afslutning af hestens arbejde;
• skift af fodermærke.

8. Overvåg huld (body condition), ikke kun kropsvægt

En hest kan se ud til at være:

"stor"

uden nødvendigvis at have en passende fysiologisk tilstand.

Ligeledes kan en tyk vinterpels skjule et vægttab.

Overvåg:

• vægt, hvor det er muligt;
• huld-score (body-condition score);
• fedtfordeling;
• muskelstatus;
• ændringer over tid.

Fotografier taget konsekvent fra lignende vinkler kan også hjælpe med at afsløre gradvise ændringer.

Målet er ikke:

"hold alle heste slanke"

eller

"hold alle heste godt polstret."

Det er:

at opretholde en passende tilstand for netop den individuelle hests sundhed, alder og arbejdsbyrde.

9. Undgå at behandle godbidder som ernæring

Gulerødder, æbler og kommercielle godbidder er ikke fundamentet for hestens ernæring.

De kan nogle gange bruges hensigtsmæssigt i moderation, men de vigtige ernæringsmæssige spørgsmål er:

• Er grovfoderet passende?
• Er kosten afbalanceret?
• Er huld-tilstanden passende?
• Får hesten nok fibre?
• Påvirker eventuelle medicinske tilstande fodringen?

Den glamorøse del af det at have hest er ofte den mindst vigtige ernæringsmæssigt.

10. Heste har brug for social kontakt

Flokdyr har brug for flokmiljø.

Passende social kontakt er derfor ikke bare en valgfri berigelse.

World Horse Welfare angiver, at socialisering med andre heste er en vigtig del af dagligdagen, og at foldtid i flok kan give:

• social binding;
• gensidig strigling;
• leg;
• delt hvile;
• tryghed.

Hvor fuld foldtid i flok ikke er muligt, bør management stadig søge at tilbyde passende:

• visuel kontakt;
• social interaktion;
• ideelt set fysisk kontakt,

hvor det er sikkert og egnet.

Et spejl eller et stykke legetøj bør ikke automatisk betragtes som en erstatning for en anden hest.

11. Heste har brug for frihed til at bevæge sig

Bevægelse er fundamentalt for hestens liv.

World Horse Welfare bemærker, at fritgående heste kan tilbagelægge betydelige afstande hver dag og anbefaler at skabe muligheder for bevægelse i tamhestens management.

Dette kan omfatte:

• foldtid;
• varieret terræn;
• track-systemer (Paddock Paradise m.m.);
• passende gruppefold;
• jordarbejde (groundwork);
• ridning;
• løsspringning / løslonge.

Men der er en vigtig forskel.

Motion er ikke helt det samme som frihed.

En times ridning kompenserer ikke nødvendigvis for at tilbringe de resterende 23 timer med ekstremt begrænset bevægelse.

12. Foldtid handler om mere end motion

Foldtid kan bidrage med:

• bevægelse;
• græsning/fødesøgning;
• social kontakt;
• udforskning;
• adfærdsmæssigt valg.

Dens management bør tage højde for:

• græskvalitet;
• hegn;
• giftige planter;
• mudder;
• vejr;
• læ;
• vand;
• flokdynamik;
• kropsvægt;
• risiko for forfangenhed (laminitis);
• skadesrisiko.

Der findes ikke én enkelt foldformel, der passer til enhver hest.

Målet bør være at maksimere velfærden og samtidig håndtere reelle individuelle risici.

13. Sørg for passende læ

Heste har brug for beskyttelse mod udfordrende vejrforhold.

Afhængigt af klima og management kan læ omfatte:

• naturligt læ;
• læskure;
• boksopstaldning.

Overvej:

• vind;
• regn;
• varme;
• sol;
• insekter;
• kulde.

Antag ikke, at fordi en hest har adgang til en boks:

er miljøproblemet løst.

Ventilation, temperatur, strøelse, renlighed, bevægelse og social kontakt betyder alt sammen noget.

14. Hold miljøet sikkert

Inspekter din hests miljø regelmæssigt.

Se efter:

• ødelagte hegn;
• udstående søm;
• skarpe kanter;
• beskadigede låger;
• løs tråd;
• giftige planter;
• ustabile overflader;
• beskadigede foderhække;
• usikkert udstyr.

Noget, der var sikkert i sidste uge, er måske ikke sikkert i dag.

Heste er store, kraftfulde dyr.

Små miljøfejl kan forårsage betydelige skader.

15. Staldpleje betyder noget

Hvis din hest tilbringer tid på boks, bør stalden understøtte:

• komfort;
• ventilation;
• hygiejne;
• sikker bevægelse;
• passende strøelse;
• adgang til vand;
• grovfoder;
• social kontakt, hvor det er muligt.

Fjern overskydende gødning og våd strøelse i overensstemmelse med det anvendte management-system.

Tjek:

• vand;
• foder;
• strøelse;
• vægge;
• døre;
• inventar

hver dag.

16. Strigling er mere end bare at få en hest til at se ren ud

Strigling giver mulighed for at inspicere hesten tæt på.

Under striglingen skal du se efter:

• sår;
• hævelser;
• varme;
• hudproblemer;
• ømhed;
• flåter eller parasitter;
• slidmærker (gnavsår);
• usædvanlige knuder.

World Horse Welfare anbefaler specifikt at tjekke krop og lemmer for skader, knuder, hævelser og varme som en del af den daglige sundhedsvurdering.

Dette forvandler strigling fra:

kosmetisk vedligeholdelse

til:

sundhedsovervågning.

17. Fjern ikke sansehår uden en god grund

Følehårene (knurhårene) omkring en hests:

• mule;
• øjne

har sensoriske funktioner.

The British Horse Society bemærker, at disse taktile hår har deres egen nerve- og blodforsyning og hjælper heste med at navigere i deres omgivelser.

Plejerutiner bør respektere hestens anatomi i stedet for at prioritere det kosmetiske udseende.

18. Tjek hovene hver dag

Hovpleje er fundamentalt.

RSPCA anbefaler at inspicere hovene dagligt, herunder at rense undersiden af hoven.

Se efter:

• sten;
• revner;
• usædvanlig lugt;
• flåd / sved;
• varme;
• ømhed;
• løse sko;
• tabte sko;
• fremmedlegemer.

The British Horse Society understreger, at sunde hove er afgørende for komfort, bevægelse og generel velfærd, uanset om hesten er skoet eller går barfods.

19. Barfodsheste har stadig brug for professionel hovpleje

Ingen sko betyder ikke:

ingen smed.

Hovene vokser konstant og har brug for passende afbalancering og beskæring.

RSPCA råder til regelmæssige besøg af beslagtsmeden, selv for uskoede heste, og bemærker, at det nøjagtige interval afhænger af faktorer som:

• årstid;
• arbejdsbyrde;
• type arbejde;
• individuel hovvækst.

Et almindeligt interval kan være omkring seks uger, men din beslagtsmed bør afgøre, hvad der er passende for den enkelte hest.

20. Lær at genkende halthed

Halthed er ikke bare:

"hesten halter slemt."

Ændringer kan være subtile.

Hold øje med:

• uens trin;
• forkortet skridtlængde;
• hovedbevægelse;
• modvilje mod at vende;
• stivhed;
• ændret præstation;
• modvilje mod at bevæge sig;
• usædvanlig adfærd under ridning.

RSPCA råder til, at en halt hest ikke bør arbejdes og bør vurderes af en dyrlæge.

Prøv ikke på at:

"ride den fra det."

21. Tandpleje er en del af den almindelige hestepleje

Hestens tænder kræver regelmæssig professionel vurdering.

Tandproblemer kan påvirke:

• tygning;
• appetit;
• vægt;
• komfort;
• præstation.

RSPCA anbefaler tandtjek af en behørigt kvalificeret fagperson mindst årligt, samtidig med at de bemærker, at individuelle behov kan variere.

Mulige tegn på tandproblemer omfatter:

• at hesten taber foder ud af munden;
• svært ved at tygge;
• at den spytter halvt tygget foder ud (quidding);
• uforklarligt vægttab;
• dårlig ånde;
• modvilje mod biddet;
• ændret adfærd under ridning.

Men tandsygdomme kan også udvikle sig, før der viser sig tydelige tegn.

Derfor er forebyggende undersøgelser vigtige.

22. Vaccination bør planlægges sammen med din dyrlæge

Anbefalinger for vaccination varierer alt efter:

• land;
• udbredelse af sygdomme;
• hestens alder;
• rejser;
• stævner;
• staldmiljø;
• reproduktiv status;
• individuel risiko.

I Storbritannien lægger organisationer som RSPCA og World Horse Welfare vægt på vaccination mod hesteinfluuenza og stivkrampe (tetanus) som en del af den forebyggende sundhedspleje.

I USA identificerer AAEP følgende:

• stivkrampe;
• Østlig og Vestlig hesteencefalomyelitis;
• Vestnilvirus;
• rabies

som kernevacciner, hvor yderligere vacciner vælges ud fra risiko.

Denne forskel er vigtig.

Der findes ikke en globalt universel vaccinationsplan for heste.

1KAHU bør registrere dyrlægens vaccinationsplan i stedet for at opfinde en baseret udelukkende på hestens alder.

Artikel 22 vil gennemgå dette i detaljer.

23. Parasitbekæmpelse bør være risikobaseret

Traditionel hestepleje fulgte nogle gange en simpel regel:

"Giv ormekur til alle heste hver X. uge."

Moderne parasitstyring er mere sofistikeret.

RSPCA anbefaler at udarbejde et ormekursprogram sammen med en dyrlæge baseret på regelmæssige gødningsprøver og behandling, når det er indiceret.

AAEP's nuværende retningslinjer for indre parasitter anbefaler på samme måde at bruge gødningsprøver (faecal egg counts) til at identificere udskillelsesmønstre og fraråder udtrykkeligt fast helårormekur med korte mellemrum eller blind rotation af ormekursmidler.

Det rette program afhænger af:

• den enkelte hest;
• flokken;
• græsmarken;
• regionen;
• parasitudsættelsen;
• prøveresultaterne.

24. Vaccination og parasitbekæmpelse er ikke det samme

For nye hesteejere lyder denne sondring indlysende, men den er værd at slå fast.

Vaccination hjælper med at beskytte mod udvalgte infektionssygdomme.

Parasitbekæmpelse håndterer risikoen for indre eller ydre parasitter.

Biosikkerhed hjælper med at reducere smittespredning af infektionssygdomme.

Rutinemæssige sundhedsundersøgelser hjælper med at opdage problemer.

Det er forskellige dele af den forebyggende pleje.

En hest kan være:

fuldt vaccineret

og stadig have brug for:

• parasitovervågning;
• tandpleje;
• hovpleje;
• dyrlægeundersøgelse.

25. Motion skal passe til hesten

Behovet for motion varierer enormt.

En:

• pensioneret pony;
• ung hest;
• fritidshest;
• distancehest;
• konkurrencehest

bør ikke følge det samme træningsprogram.

Overvej:

• alder;
• kondition;
• helbred;
• bygning (konformation);
• arbejdsbyrde;
• underlag;
• vejr;
• tidligere skader.

Konditionen bør opbygges gradvist.

The British Horse Society lægger vægt på at vedligeholde en kondition, der passer til hestens alder og individuelle helbred.

26. Hvile og restitution betyder også noget

God hestepleje betyder ikke:

mere motion hver dag.

Restitution er en del af træningen.

Overvåg:

• træthed;
• stivhed;
• appetit;
• væskebalance (hydrering);
• restitution efter motion;
• adfærd;
• lyst til at arbejde.

Ændringer kan signalere, at den nuværende arbejdsbyrde skal genvurderes.

27. Udstyr (tøj) skal passe til hesten

En sadel eller hovedtøj, der passede godt sidste år, passer måske ikke nu.

Heste ændrer form på grund af:

• kondition;
• muskeludvikling;
• alder;
• vægtændring;
• årstid.

Udstyr, der sidder dårligt, kan forårsage ubehag og skader. RSPCA anbefaler regelmæssige tjek af udstyret og passende vedligeholdelse.

Hold øje med:

• slidmærker / gnavsår;
• hævelser;
• ændringer i pelsen;
• følsomhed;
• modvilje mod at få sadel på;
• adfærdsændringer under ridning.

Stempel ikke straks disse adfærdsmønstre som:

"uartig."

Smerte eller ubehag bør tages i betragtning.

28. Adfærd er sundhedsinformation

En hests adfærd er en af de mest værdifulde dele af dens helbredsmæssige udgangspunkt.

Lær dens normale:

• hilsen-adfærd;
• appetit;
• sociale adfærd;
• lyst til at bevæge sig;
• reaktion på strigling;
• holdning under ridning;
• hvileadfærd.

En normalt social hest, der pludselig står alene i hjørnet af folden, fortjener opmærksomhed.

En normalt entusiastisk hest, der pludselig er modvillig mod at bevæge sig, fortjener opmærksomhed.

World Horse Welfare anbefaler specifikt at overvåge ændringer i en hests typiske adfærd, da de kan indikere problemer med helbredet eller miljøet.

29. Kald ikke automatisk adfærdsændringer for "dårlig adfærd"

Forestil dig en hest, der pludselig:

• lægger ørerne tilbage under sadling;
• nægter at gå frem;
• bliver svær at fange;
• reagerer, når den bliver striglet over ryggen.

Mulige forklaringer omfatter træning eller miljømæssige faktorer.

Men ubehag skal også tages i betragtning.

RSPCA bemærker, at ændringer i adfærd kan være et tidligt tegn på, at en hest er:

• syg;
• tilskadekommet;
• i smerte.

Det bedre spørgsmål er ikke:

"Hvordan stopper jeg denne adfærd?"

Det er:

"Hvorfor har denne adfærd ændret sig?"

30. Hold øje med afføringen

Hestens afføring giver nyttig hverdagsinformation.

Lær, hvad der er normalt for din hest.

Vær opmærksom på ændringer i:

• frekvens;
• mængde;
• konsistens;
• udseende.

Ændringer kan relaterer sig til:

• diæt;
• græsning;
• stress;
• fordøjelsesforstyrrelser;
• sygdom.

Afføringen alene kan ikke diagnosticere en lidelse.

Men en væsentlig ændring hører med i det samlede sundhedsbillede.

31. Hold øje med vandladning

Vid, hvad der er normalt for din hest.

Vær opmærksom på:

• markante ændringer i hyppighed;
• tegn på ubehag;
• trykken af / besvær med vandladning;
• usædvanlig adfærd;
• markante ændringer parallelt med drikkevaner.

Hvis du er bekymret, så kontakt din dyrlæge.

32. Kend tegnene på kolik

"Kolik" beskriver mavesmerter snarere end én enkelt sygdom.

Mulige tegn kan omfatte:

• at hesten skraber med hovene;
• kigger mod flanken;
• lægger sig ned gentagne gange;
• ruller sig;
• sveder;
• nedsat appetit;
• reduceret afføring;
• usædvanlig uro;
• nedstemthed.

Symptomerne varierer.

Nogle heste viser voldsomme tegn.

Andre er meget mere subtile.

Mistanke om kolik kræver hurtig dyrlægefaglig rådgivning.

Brug ikke en Academy-artikel eller en AI-symptomsamtale til at udskyde opkaldet til dyrlægen.

33. Kend din hests nødplan

Før en nødsituation opstår, skal du kende:

Dyrlægepraksis

Udenfor-åbningstid-nummer

Hestens placering

Transportmuligheder

Forsikringsoplysninger

Medicin

Sygehistorie

Nødkontakt

Normale vitale tegn

Hvis din hest passes af:

• staldpersonale;
• grooms / ridelærere;
• familie;
• medejere / medforpastere;
• ryttere,

så sørg for, at de ved, hvad de skal gøre.

The British Horse Society anbefaler at have en skriftlig hesteplejeplan til rådighed, så en anden person kan opretholde hestens rutine og få adgang til de nødvendige oplysninger, når ejeren er væk.

Dette er et særligt stærkt anvendelsesområde for 1KAHU.

34. Rutiner er vigtige – men rigiditet kan være skadeligt

Heste har ofte gavn af en forudsigelig rutine.

Men god management skal stadig tilpasses efter:

• vejr;
• helbred;
• græsmark;
• arbejdsbyrde;
• alder;
• kropsvægt / huld.

The British Horse Society bemærker, at heste har gavn af konsistens, og at ændringer i rutiner bør introduceres gradvist, hvor det er muligt.

Målet er:

konsistens uden at ignorere den hest, du står overfor.

35. Sæsonmæssige ændringer i plejen

Hesteplejen ændrer sig i løbet af året.

Forår

Overvej:

• ændringer på græsmarken;
• vægtøgning;
• risiko for forfangenhed;
• insekter.

Sommer

Overvej:

• varme;
• væskebalance;
• fluer;
• sol;
• græsning.

Efterår

Overvej:

• skiftende græs;
• vægt;
• pels;
• overgang i rutiner.

Vinter

Overvej:

• frossent vand;
• grovfodertilgængelighed;
• mudder;
• læ;
• hovtilstand;
• nedsat bevægelse.

Sæsonudsving bør være en del af plejeplanen og ikke en eftertanke.

36. Ældre heste kan have brug for anden pleje

Aldring påvirker ikke alle heste ens.

Ældre heste kan kræve tættere overvågning af:

• tænder;
• vægt;
• muskler;
• bevægelighed;
• ledkomfort;
• fodring;
• hormonsundhed (endokrin sundhed);
• immunitet.

Nogle forbliver aktive langt op i alderen.

Andre har brug for væsentlige ændringer i plejen.

Baser ikke udelukkende plejen på:

fødselsdato.

Baser den på:

alder + helbred + funktion + individuelle behov.

37. Unge heste har også brug for alderssvarende management

Føl og heste i vækst har andre:

• ernærings-
• sociale-
• motions-
• forebyggende-sundheds-

behov end modne heste.

Væksten bør ikke accelereres blot ved at fodre mere.

Motion bør ikke efterligne et voksent præstationsprogram.

Forebyggende pleje bør udvikles sammen med relevante hestefagfolk.

38. Din hest har brug for et plejeteam

Det at eje en hest er i sagens natur tværfagligt.

Afhængigt af hesten kan plejeteamet omfatte:

Hestedyrlæge

Beslagtsmed

Uddannet hestetandplejer

Sadelmager / sadeltilpasser

Fysioterapeut eller anden behørigt kvalificeret behandler

Træner / instruktør

Fernekspert / ernæringsfagperson

Staldmester / driftsleder

Groom

Hestens pleje bliver sikrere, når disse fagfolk forstår den samme historik.

39. Før sundhedsjournaler

En hest kan samle på årsager til:

• vaccinationscertifikater;
• dyrlægeregninger;
• tandlægerapporter;
• billeddiagnostik;
• laboratorieresultater;
• smedehistorik;
• medicin;
• paratistest;
• vægtjournaler;
• forsikringsdokumenter.

Vent ikke til en nødsituation med at prøve at finde dem.