Hvis du deler dit hjem med en kanin, papegøje, marsvin, hamster, skildpadde eller et andet mindre almindeligt holdt dyr, kan det kræve mere research at finde den rette dyrlægepleje end at finde en klinik til en hund eller kat.

En sund marsvinedrægt bør primært være baseret på konstant adgang til græshø af god kvalitet sammen med passende friske grøntsager, en afmålt mængde marsvinespecifikke piller og friskt vand.

Marsvin har brug for ubegrænset græshø af god kvalitet, friskt vand, marsvine-specifikke piller, der indeholder C-vitamin, egnede friske grøntsager og regelmæssig adgang til C-vitamin gennem kosten, da de ikke selv kan producere det. De har også brug for rummelige boliger med fast bund, skjulesteder, motion, berigelse og selskab fra et andet kompatibelt marsvin, medmindre en dyrlæge eller en kvalificeret adfærdsspecialist råder til andet. Overvåg spisning, drikning, afføring, vægt, tænder, bevægelse, vejrtrækning og adfærd hver dag. Nedsat appetit eller ændringer i afføringen kan hurtigt blive alvorlige og bør føre til dyrlægerådgivning.

Et stimulerende marsvinemiljø bør give mulighed for at søge føda, gemme sig, udforske, bevæge sig mellem forskellige områder, undersøge sikre genstande og interagere med kompatible marsvinekammerater. Marsvin er sociale flugtdyr, og deres behov for tryghed er præcis lige så vigtigt som deres behov for aktivitet.

Marsvin skjuler ofte tegn på sygdom, så ændringer i deres normale spisevaner, vægt, efterladenskaber, aktivitetsniveau, vejrtrækning, bevægelse eller adfærd fortjener opmærksomhed. Almindelige advarselstegn omfatter nedsat eller ophørt foderindtag, vægttab, mindre eller færre efterladenskaber, diarré, sløvhed, sammenkrøben holdning, vejrtrækningsbesvær, nys eller flåd, savlen, tyggebesvær, haltende gang, hævede led, ændringer i pels eller hud, ændringer i vandladning samt hovedskævhed. Da marsvin kan forværres hurtigt, bør du straks kontakte en dyrlæge med erfaring i marsvin, når der opstår en væsentlig ændring. Søg akut dyrlægehjælp ved vejrtrækningsbesvær, kollaps eller alvorlig svaghed, fuldstændigt appetittab, svær diarré, markeret udspilet eller smertende bug, manglende evne til at lade vandet eller afføre sig, krampeanfald, voldsomt traume eller hurtig forværring.