En fugl kan have:

mad.

vand.

et bur.

Og alligevel ikke have alt, hvad den behøver for et godt liv.

Fugle er ekstraordinært forskellige dyr.

En undulat, der kun vejer få dusin gram, og en stor ara bliver begge almindeligvis beskrevet som:

“selskabsfugle.”

Men deres:

• kost;
• bolig;
• sociale adfærd;
• levetid;
• aktivering;
• dyrlægebehov

kan være meget forskellige.

Det gør ét princip fundamentalt:

Pas ikke bare på ”en fugl.” Pas på den art – og det individ – du står over for.

Association of Avian Veterinarians leverer artsspecifik plejeinformation for fugle, lige fra undulater og nymfeparakitter til gråumineger, kakaduer, conurer, dværgpapegøjer og araer, af præcis denne grund.

Men på tværs af arter er flere grundpiller konsekvente:

passende ernæring

sikker bolig

bevægelse og flyvning

social og mental stimulering

ren luft

forebyggende dyrlægepleje

og måske vigtigst af alt:

at vide, hvordan det ser ud, når din fugl har det normalt.

Hurtig daglig tjekliste til selskabsfugle

MAD & VAND

• Spiser normalt
• Frisk mad, der passer til arten
• Rent, frisk vand til rådighed
• Mad- og vandbeholdere er rene

SUNDHED

• Normal holdning
• Normal aktivitet
• Normal vejrtrækning
• Øjnene ser klare ud
• Næseborene ser normale ud
• Fjerene ser normale ud for fuglen
• Fødder og ben ser normale ud

EKSKREMENTER

• Normal mængde
• Normalt udseende for denne fugl
• Ingen større uforklarlige ændringer

ADFÆRD

• Normal vokalisering
• Normal interaktion
• Normal interesse for omgivelserne
• Normal spise-/søgeadfærd

MILJØ

• Indhegning/bur rent
• Siddepinde sikre
• Legetøj sikkert
• Luft fri for røg/dampe
• Sikre muligheder for bevægelse/flyvning
• Passende aktivering tilgængelig

Målet er ikke at gøre vogtere til dyrlæger.

Målet er at hjælpe dem med at genkende:

forandringer.

1. Start med arten

Før du beslutter dig for:

• hvad den skal spise;
• hvor stor indhegningen skal være;
• hvilke siddepinde der skal bruges;
• om en anden fugl er passende;
• hvilken aktivering der skal tilbydes

skal du identificere fuglens art og forstå dens naturlige biologi.

For eksempel kan selskabsfugle omfatte:

• undulater;
• nymfeparakitter;
• kanariefugle;
• finker;
• dværgpapegøjer;
• conurer;
• amasoner;
• grå Jako-papegøjer;
• kakaduer;
• araer;
• lorier/lorikeeter.

Deres ernærings- og adfærdsmæssige behov kan ikke erstattes af hinanden.

En kost, der passer til én gruppe, kan være uegnet til en anden.

Det er derfor, 1KAHU aldrig blot bør gemme:

Art: Fugl

når mere præcis artsinformation er kendt.

2. Find en fuglekyndig dyrlæge, før du får brug for en

Gør dette tidligt.

Ikke først når fuglen allerede er alvorligt syg.

Association of Avian Veterinarians anbefaler regelmæssige dyrlægetjek af selskabsfugle og tilbyder en dedikeret ressource til at finde en dyrlæge. Fugledyrlæger kan også rådgive om ernæring, bolig, aktivering, sygdomsforebyggelse, akuthjælp og tegn på sygdom.

Association of Avian Veterinarians — Find en fugledyrlæge

Noter:

Normal fugledyrlæge

Klinik

Telefon

Vagtordning

Akuthospital

Antag ikke, at enhver akuthjælp for dyrlæger rutinemæssigt behandler fugle.

3. Fugle kan skjule sygdom

Dette er en af de vigtigste forskelle for nye fugleejere.

Fugle kan skjule tegn på sygdom.

Når en ejer ser en tydeligt:

• pjusket fugl;
• meget stille fugl;
• fugl, der sidder i bunden af buret;
• markant svaghed

kan problemet allerede være betydeligt.

AAV fremhæver specifikt subtile observationer og bemærker, at et pjusket udseende, delvist lukkede øjne eller at sidde stille i bunden af buret kan være tegn på alvorlig sygdom.

Det betyder:

små ændringer er vigtige.

4. Lær din fugls normaltilstand at kende

Lær ikke kun:

”Hvordan ser en sund fugl ud?”

Lær:

”Hvordan ser min fugl ud, når den er sund?”

Kend dens normale:

• appetit;
• yndlingsmad;
• vægt;
• ekskrementer;
• aktivitet;
• vokalisering;
• holdning;
• vejrtrækning;
• søvn;
• sociale adfærd;
• soignering/pudsning;
• drikkevaner.

Hvis en fugl bliver:

usædvanligt stille

kan det være vigtigere end om dens adfærd passer til en generel tjekliste på internettet.

5. Vægten kan være et vigtigt tidligt sundhedssignal

For fugle er kropsvægten særlig værdifuld, fordi synligt vægttab kan være svært at opdage under fjerene.

AAV identificerer specifikt vægttab som et muligt tidligt tegn på sygdom og opfordrer til regelmæssig vejning derhjemme med en gramvægt.

Spørg din fugledyrlæge:

• om det giver mening at veje derhjemme;
• hvor ofte du skal veje den;
• hvilket udstyr du skal bruge;
• hvordan du gør det sikkert;
• hvilken ændring der bør udløse kontakt.

For mange selskabsfugle er det at spore:

tendenser

mere nyttigt end blot at kigge på en enkelt isoleret måling.

6. Ernæring er artsspecifik

Der findes ikke én universel:

”fuglemad.”

Passende ernæring afhænger af:

• art;
• alder;
• helbred;
• reproduktiv status;
• aktivitet;
• dyrlægens anbefalinger.

Dette er særligt vigtigt, fordi ernæring til selskabsfugle historisk set er blevet overforenklet.

For mange arter er en skål fyldt med blandede frø:

ikke en fuldstændig kost.

7. En kost udelukkende bestående af frø er ernæringsmæssigt utilstrækkelig for mange selskabsfugle

Dette fortjener særskilt opmærksomhed, da det fortsat er en udbredt misforståelse.

AAV råder til, at frøbaseret foder alene ikke dækker ernæringsbehovet hos mange selskabsfugle, og bemærker, at en formuleret foderpille-diæt suppleret passende med grøntsager er sundere for mange almindeligt holdte arter.

Men gør ikke det til:

”Enhver fugl bør spise nøjagtigt de samme foderpiller og grøntsager.”

Nogle arter har specialiserede krav.

Det korrekte hierarki er:

art → individuelt helbred → dyrlægens ernæringsrådgivning.

8. Formulerede foderdiæter kan være nyttige – men skal passe til arten

For mange almindelige selskabspapegøjer kan en korrekt sammensat fuldfoderdiæt udgøre et ernæringsmæssigt fundament.

Friske råvarer kan derefter udgøre en del af den bredere kost.

VCAs vejledning for fugledyrlæger anbefaler for eksempel arts-tilpassede foderpiller sammen med grøntsager og begrænsede mængder frugt til mange kæledyrsfugle, samtidig med at det bemærkes, at mængden af friske råvarer bør styres fornuftigt.

Men artsforskelle betyder enormt meget.

Lorier og lorikeeter har for eksempel specialiserede ernæringsbehov.

Derfor bør 1KAHU aldrig generere:

”Giv din fugl 70% foderpiller.”

baseret udelukkende på den kendsgerning, at dyret er en fugl.

9. Grøntsager kan tilføre ernæringsmæssig variation

Afhængigt af art og dyrlægens råd kan passende grøntsager bidrage med:

• vitaminer;
• mineraler;
• fibre;
• adfærdsmæssig variation.

Eksempler, der almindeligvis indgår i en egnet kost til selskabsfugle, kan omfatte fødevarer som:

• bladgrønt;
• broccoli;
• peberfrugter;
• squash;
• sød kartoffel;
• gulerødder.

Den præcise kost bør afspejle arten.

Indfør foderændringer forsigtigt i stedet for pludseligt at udskifte alt det kendte.

10. Frugt bør ikke automatisk dominere skålen med friskt foder

Frugt forbindes ofte rent visuelt med papegøjer.

Det betyder ikke:

ubegrænset frugt = ideel ernæring.

For mange selskabsarter kan grøntsager spille en større rolle end frugt i den friske del af kosten.

Firmaet VCA anbefaler en række forskellige grøntsager og forholdsmæssigt mindre mængder frugt sammen med en passende formuleret base til mange kæledyrsfugle.

Igen: Tilpas til det enkelte individ.

11. Visse menneskefødevarer kan være farlige

Antag ikke:

”Naturlig mad er sikker mad.”

Avokado er for eksempel opført i MSD Veterinary Manual som potentielt giftig for kæledyrsfugle.

Andre fødevarer og stoffer kan også være uegnede eller giftige afhængigt af type og mængde.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en fødevare er sikker:

så tjek med en fugledyrlæge, før du fodrer med den.

Eksperimenter ikke, fordi:

”Nogen på nettet giver det til deres papegøje.”

12. Frisk vand bør altid være tilgængeligt

Sørg for rent, frisk vand, der passer til arten.

Vandbeholdere kan blive forurenet af:

• mad;
• ekskrementer;
• badning;
• snavs.

Tjek og rengør dem regelmæssigt.

Automatiske systemer eller flaskesystemer bør også tjekkes for at sikre, at de:

faktisk fungerer.

Antag aldrig, at der er vand til rådighed, blot fordi beholderen ser fuld ud.

13. Overvåg ændringer i vandforbruget

Fugle varierer i, hvor synligt de drikker.

Kosten påvirker også vandindtaget.

En fugl, der spiser mere vandholdig mad, kan opføre sig anderledes end en, der spiser en overvejende tør kost.

Så i stedet for at prøve at måle hver en tip, bør du lære den enkelte fugls:

normale mønster at kende.

Meningsfulde, uforklarlige stigninger eller fald bør drøftes med en fugledyrlæge.

14. Buret er et hjem – ikke fuglens hele verden

Et bur bør tilbyde:

• tryghed;
• adgang til mad og vand;
• sikre siddepinde;
• hvile;
• legetøj/aktivering;
• passende plads.

AAV anbefaler et rent og sikkert bur fremstillet af ikke-giftige materialer, med passende tremmeafstand og et design, der gør det muligt at overvåge og fjerne afføring.

Men selv en fremragende indhegning betyder ikke, at fuglen skal tilbringe hele sit liv:

inde i den.

15. Fugle har brug for plads til at bevæge sig og flyve

Flyvning er normal fugleadfærd.

RSPCA understreger, at fugle har brug for muligheder for at flyve frit, og anbefaler en stor voliere eller et sikkert indendørs flyverum, hvor det er muligt.

Dette har store konsekvenser for, hvordan ejere tænker på:

størrelsen på buret.

Spørgsmålet er ikke blot:

”Kan fuglen være der?”

Det er:

”Kan dette miljø understøtte sund bevægelse og naturlig adfærd?”

16. Vingeeklipning bør ikke betragtes som rutinepleje

Historisk set er rutinemæssig vingeeklipning ofte blevet præsenteret som normal pleje af selskabsfugle.

Moderne velfærdsvejledning er mere forsigtig.

RSPCA fraråder rutinemæssig vingeeklipning, fordi det forhindrer normal flyveadfærd og kan påvirke velfærden negativt.

Enhver beslutning, der påvirker flyvning, bør derfor tage højde for:

• art;
• velfærd;
• miljø;
• individuelle medicinske omstændigheder;
• råd fra en fugledyrlæge.

Betragt ikke klipning som standardløsningen på et usikkert hjem.

Gør hjemmet mere sikkert.

17. Fuglesikr flyverummet

Før du tillader fri flyvning, skal du tjekke:

VINDUER & SPEJLE

Fugle kan flyve ind i glas.

ÅBNE VINDUER & DØRE

Risiko for flugt.

LOFTSVENTILATORER

Potentielt katastrofale skader.

ÅBENT VAND

Toiletter, badekar, vaske og beholdere kan udgøre en druknefare.

FLAMMER & VARME OMLADE

Komfurer, stearinlys og pejse kan skade fugle.

ELLEDNINGER

Gnaveskader kan forårsage elektrisk stød.

MSD fremhæver specifikt disse blandt almindelige husholdningsfarer for selskabsfugle.

18. Luftkvalitet kan være et spørgsmål om liv eller død

Dette fortjener langt større opmærksomhed i indhold om fuglepleje, end det ofte får.

Fugles luftveje er yderst følsomme over for luftbårne giftstoffer.

Potentielle farer kan omfatte:

• røg;
• spraydåser/aerosoler;
• parfume;
• pesticider;
• rengøringsdampe;
• overophedet non-stick-køkkengrej eller apparater med PTFE-lignende belægninger.

AAV og MSD fremhæver begge fuglenes særlige følsomhed over for dampe og luftbårne forurenende stoffer.

En fugl bør ikke udsættes for:

”lidt røg, fordi vinduet er åbent.”

Forebyggelse er vigtig.

19. Køkkener er særligt risikable

Et køkken samler flere farer:

• varme pander;
• åbne flammer;
• kogende vand;
• giftige fødevarer;
• rengøringsmidler;
• os fra madlavning;
• non-stick-køkkengrej;
• åbne beholdere.

Fugle bør holdes sikkert væk fra områder, hvor der laves mad.

Det handler ikke kun om:

ikke at lande på komfuret.

Luftbåren eksponering betyder også noget.

20. Rygning og e-cigaretter bør holdes væk fra fugle

Fugle har brug for ren luft.

Udsæt dem ikke for:

• cigaretrøg;
• cigarøg;
• dampe fra e-cigaretter;
• cannabisrøg;
• andre forbrændingsdampe.

AAVs miljømæssige retningslinjer understreger vigtigheden af ren, frisk luft, mens MSD identificerer fuglenes åndedrætssystem som særligt følsomt over for dampe.

21. Vælg sikre siddepinde

Fugle tilbringer meget tid på deres fødder.

Siddepinde bør:

• passe til fuglens fodstørrelse;
• give passende variation;
• sidde godt fast;
• være lavet af sikre materialer;
• være placeret fornuftigt.

Undgå at indrette hele buret med ensartede, glatte rundstokke.

Varierede og egnede siddepinde gør det muligt for fødderne at opleve forskellige positioner.

Tjek siddepinde regelmæssigt for:

• snavs;
• splinter;
• skader;
• utryg slitage.

Art og individuel mobilitet spiller en rolle.

22. Placer siddepinde med omtanke

Placer ikke en yndlingspind der, hvor fuglen vil:

befumle madskålen nedenunder.

Tænk over:

• mad;
• vand;
• ekskrementer;
• bevægelse;
• adgang;
• søvn;
• interaktion.

Buret bør indrettes som et funktionelt miljø i stedet for bare at blive pyntet tilfældigt.

23. Renlighed er vigtigt – men det er observation også

AAV anbefaler at udskifte det almindelige bundlag i buret dagligt, både af hensyn til hygiejnen og fordi det giver ejerne mulighed for at overvåge ekskrementerne.

Dette er et fremragende eksempel på, hvordan god pleje løser to opgaver på én gang:

rengøring

sundhedsovervågning.

Før du smider bundlaget ud med det samme, skal du lægge mærke til, om noget ser markant anderledes ud end normalt.

24. Ekskrementer er nyttig sundhedsinformation

Fugleekskrementer kan variere afhængigt af:

• art;
• kost;
• væskebalance;
• tid på dagen;
• reproduktiv status.

Derfor er målet ikke at huske én universel:

”sund fugleklat.”

Lær i stedet, hvad der er normalt for netop din fugl.

Hold øje med meningsfulde ændringer i:

• mængde;
• hyppighed;
• farve;
• konsistens;
• væskekomponent.

Én usædvanlig klump er ikke automatisk tegn på sygdom.

Vedvarende eller markante ændringer kan dog være vigtige.

25. Aktivering er en essentiel del af plejen

Aktivering af en fugl er ikke:

et valgfrit stykke legetøj, der hænger i buret.

AAV beskriver flere kategorier af aktivering, herunder:

• sensorisk;
• ernæringsmæssig;
• manipulerende;
• miljømæssig;
• adfærdsmæssig.

God aktivering kan understøtte:

• bevægelse;
• udforskning;
• problemløsning;
• søgen efter mad (foraging);
• social interaktion;
• arts-tilpasset adfærd.

26. Opmuntre til at søge efter mad (foraging)

Vilde fugle bruger ofte en betydelig del af deres tid på at finde og bearbejde mad.

En skål fjerner meget af den adfærdsmæssige udfordring.

Passende foderaktiviteter kan omfatte:

• puslespilsfodring;
• mad gemt sikkert i papir;
• flere fodringssteder;
• arts-egnede materialer, der kan ødelægges;
• sikre, naturalistiske muligheder for at finde mad.

RSPCA anbefaler specifikt at give fangede fugle mulighed for at søge efter mad som en del af at støtte deres trivsel.

Målet er ikke at gøre det frustrerende svært at få fat i maden.

Målet er at tilbyde:

sikre, opnåelige adfærdsmæssige muligheder.

27. Roter aktiveringsmulighederne

Et stykke legetøj, der har siddet præcis det samme sted i seks måneder, giver måske ikke længere megen nyhedsværdi.

Roter passende:

• legetøj;
• teksturer;
• foderaktiviteter;
• siddepinde;
• sikre materialer.

Men husk:

nyt kan også være skræmmende.

Nogle fugle er forsigtige over for ukendte genstande.

Indfør ændringer i individets eget tempo.

28. Legetøj skal være sikkert

Inspicer legetøj for:

• løse tråde;
• farlige løkker;
• skarpe dele;
• små aftagelige komponenter;
• beskadiget metal;
• giftige materialer.

Fugle udforsker verden med deres:

næb + fødder.

Et stykke legetøj, der virker harcmløst for et menneske, kan blive farligt, når det først er skilt ad af en stærk papegøje.

29. Sociale behov er vigtige

Mange selskabsfuglearter er fra naturens side sociale.

Men de sociale behov varierer.

Nogle fugle har gavn af:

• kompatibelt fugleselskab;
• flokinteraktion;
• regelmæssig menneskelig interaktion;
• eller en kombination.

Antag ikke:

”Jeg taler med min fugl, derfor er alle sociale behov dækket.”

Og antag ikke:

”Enhver fugl vil gerne have en anden fugl placeret i sit bur.”

Kompatibilitet og artsspspecifik adfærd betyder noget.

30. Menneskelig opmærksomhed bør ikke skabe usund afhængighed

Nogle yderst sociale papegøjer kan blive ekstremt fokuserede på én person.

Et sundt miljø bør opmuntre til:

• uafhængig leg;
• søgen efter mad;
• passende sociale muligheder;
• varieret aktivering;
• forutsigelig hvile.

Målet er ikke at gøre fuglen afhængig af konstant menneskelig opmærksomhed.

Målet er at skabe:

et rigt liv.

31. Respekter fuglens kropssprog

Fugle kommunikerer gennem:

• kropsholdning;
• fjer;
• øjne;
• bevægelse;
• vokalisering;
• næb;
• afstand.

Lær den enkelte fugls signaler at kende.

Tving ikke til interaktion, når fuglen tydeligt kommunikerer:

”Jeg har brug for plads.”

Hvis man gentagne gange ignorerer advarselssignaler, kan det øge:

• frygt;
• stress;
• forsvarlig bideri.

32. At bide er kommunikation – ikke et moralsk svigt

En fugl bliver ikke:

”slem”

fordi den bider.

Mulige medvirkende faktorer kan omfatte:

• frygt;
• overstimulering;
• smerte;
• territorial adfærd;
• reproduktiv/hormonel kontekst;
• indlært adfærd;
• uønsket håndtering.

En pludselig adfærdsændring bør også give anledning til at overveje helbredet.

33. Positiv træning kan forbedre den daglige pleje

Passende belønningsbaseret træning kan hjælpe fugle med at lære adfærd som f.eks.:

• at stige op på en hånd eller en pind;
• at gå ind i et transportbur;
• stationsøvelser;
• at acceptere rutinemæssig pleje.

Træning kan reducere stress under:

• transport;
• dyrlægebesøg;
• daglig håndtering.

Undgå straffebaserede tilgange.

Målet er:

samarbejde, ikke kontrol.

34. Fugle har brug for hvile og søvn

Tilstækkelig og forudsigelig hvile er en del af god pleje.

Søvnbehovet varierer efter art og individuelle omstændigheder.

Sørg for:

• rolige omgivelser;
• passende mørke;
• en forudsigelig rutine;
• minimal unødvendig forstyrrelse.

Undgå at gøre et generisk antal timer til en universel regel for alle arter.

Hvis din fugls søvnmønster eller adfærd ændrer sig væsentligt, bør du drøfte det med en fugledyrlæge.

35. Badning og fjerpleje er vigtigt

Fugle vedligeholder naturligt deres fjer ved at:

pudse dem.

Mange arter har også gavn af passende muligheder for at bade eller blive sprayet med vand, afhængigt af art og præference.

AAV identificerer soigneringsmuligheder som badning og fjerpudsning som en del af fuglens miljømæssige behov.

Tving aldrig en skræmt fugl ud i vand.

Tilbyd sikre muligheder og observer dens præference.

36. Fjers tilstand kan afsløre nyttig information

Hold øje med:

• knækkede fjer;
• usædvanligt fjerfald;
• beskadiget fjerdragt;
• vedvarende pilning i fjerene;
• dårlig fjerkvalitet;
• skaldede områder.

Ændringer i fjerene kan have mange mulige årsager, herunder:

• normal fældning;
• ernæring;
• adfærd;
• miljømæssige faktorer;
• sygdom.

Antag ikke:

”Fjernpildning = ked af det/kedelig.”

Det kan kræve dyrlægeundersøgelse.

37. Næb og negle skal overvåges

En sund fugls næb og negle vokser naturligt.

Unormal overvækst eller ændringer kan nogle gange relaterer sig til:

• utilstrækkelig slitage;
• siddepind/miljø;
• skade;
• underliggende helbredsproblemer.

Forsøg ikke selv at foretage større tilretninger af næbbet.

Bed en fugledyrlæge om at vurdere unormal:

• form;
• længde;
• farve;
• tekstur;
• vækst.

38. Undgå rutinemæssig gør-det-selv-tilskæring af næb

Et næb er:

levende anatomi.

Det er ikke en fingernegl, der bare lige kan files i form.

Hvis næbbet virker unormalt langt eller deformt:

find ud af hvorfor.

Det underliggende problem kan være vigtigere end det kosmetiske udseende.

39. Overvåg fødderne

Tjek for:

• rødme;
• hævelse;
• sår;
• unormale trykpunkter;
• overvoksede negle;
• besvær med at gribe fat;
• ændret holdning.

Fodsundheden kan påvirkes af:

• siddepindens design;
• renlighed;
• kropsvægt;
• mobilitet;
• ernæring;
• sygdom.

Vedvarende unormalheder fortjener dyrlægeopmærksomhed.

40. Rutinemæssig dyrlægepleje er vigtig

Reserver ikke dyrlægebesøg til nødsituationer.

AAV anbefaler regelmæssige tjek af selskabsfugle.

Et forebyggende besøg kan hjælpe med at gennemgå:

• vægt;
• kropskondition;
• ernæring;
• næb;
• fødder;
• fjer;
• adfærd;
• pasning;
• artsspecifikke risici.

Den passende hyppighed bør fastsættes sammen med dyrlægen baseret på den enkelte fugl.

41. Transporttræning kan mindske stress ved dyrlægebesøg

Lad ikke transportburet kun dukke op, når:

noget forfærdeligt er ved at ske.

Giv fuglen mulighed for at vænne sig til et sikkert transportbur gennem:

• gradvis tilvænning;
• positiv forstærkning;
• korte, passende øvesessioner.

Så er der mindre risiko for, at en uopsættelig dyrlægerejse introducerer en helt ukendt genstand på samme tid.

42. Før en journal over fuglens helbred

Noter:

IDENTITET

Art Race/type hvor det er relevant Køn, hvis det kendes Fødselsdato/estimeret alder Ring/bande eller mikrochip-identifikation

HELBRED

Fugledyrlæge Sygehistorie Medicin Diagnostik Vægtudvikling

FOREBYGGENDE PLEJE

Rutineundersøgelser Vaccinationer hvor det er relevant Parasitbekæmpelse hvor det anbefales

DAGLIG PLEJE

Kost Bolig Socialt setup Adfærdsbaseline

NØDSITUATION

Dyrlæge Vagtordning Vigtige helbredstilstande

En fugls sundhedsjournal bør udvikle sig gennem hele dens liv.

43. Identifikation kan være vigtig

Afhængigt af art og land kan fugle have:

• benringe/bander;
• mikrochips;
• officielle identifikationsdokumenter.

Registrer identifikationsoplysninger nøjagtigt.

For nogle fugle kan dette være vigtigt for:

• genforening efter flugt;
• bevis for identitet;
• rejser;
• lovmæssige krav.

Lovkrav varierer betydeligt afhængigt af art og jurisdiktion, især for beskyttede eller internationalt regulerede arter.

44. Undersøg lovkrav for arten

Visse selskabsfugle er underlagt:

• regler for dyrebeskyttelse;
• handelsrestriktioner;
• CITES-krav;
• import-/eksportdokumentation;
• identifikationskrav.

Antag ikke, at fordi en fugl blev købt lovligt:

ingenhver form for dokumentation nogensinde vil blive nødvendig igen.

Dette bliver særligt vigtigt ved internationale rejser eller overdragelse.

45. Reproduktiv adfærd kræver informeret styring

Nogle selskabsfugle kan udvikle yngleadfærd selv uden en avlspartner.

Tegn kan omfatte:

• redeligt arbejde;
• territorial adfærd;
• kurmageri;
• æglægning.

Gentagen eller kronisk æglægning kan skabe sundhedsrisici.

Hvis din fugl lægger æg uventet eller gentagne gange, skal du kontakte en fugledyrlæge for at få artsspecifik rådgivning.

Undgå at improvisere hormonbehandling eller drastiske miljøændringer baseret på råd fra sociale medier.

46. Kend de fuglespecifikke farer i hjemmet

Fugle kan støde på risici, som hundeejere eller katteejere måske aldrig tænker over.

Eksempler omfatter:

• luftbårne dampe;
• non-stick-køkkengrej;
• spraydåser;
• åbent vand;
• loftsventilatorer;
• vinduer;
• spejle;
• elledninger;
• giftige metaller;
• giftige fødevarer;
• rengøringsmidler til husholdningen;
• limfælder.

MSD's aktuelle retningslinjer for fuglesikkerhed fremhæver specifikt mange af disse farer.

Fuglesikring kræver sin egen tjekliste.

47. Tungmetaller kan være en skjult fare

Fugle – især papegøjer – undersøger ofte genstande ved at bide i dem.

Potentielle kilder til eksponering for giftige metaller kan omfatte:

• smykker;
• isenkram/beslag;
• persienner;
• beskadiget legetøj;
• bure;
• husholdningsgenstande.

AAV bemærker, at blyeksponering fra dagligdags genstande kan forårsage mave-tarm-problemer og neurologiske tegn, herunder svaghed, ustabilitet og krampeanfald.

Vælg fuglesikre materialer, og inspicer miljøet regelmæssigt.

48. Brug ikke medicin til mennesker uden dyrlægens råd

Giv aldrig en fugl:

• smertestillende medicin til mennesker;
• antibiotika;
• kosttilskud;
• produkter til udvortes brug

blot fordi de virker sikre for mennesker eller et andet kæledyr.

Fugle adskiller sig markant i:

• stofskifte;
• kropsstørrelse;
• fysiologi.

For en lille fugl kan selv en lille doseringsfejl have store konsekvenser.

Medicin bør ordineres af en relevant dyrlæge.

49. Vent ikke med at søge hjælp, til fuglen ser ekstremt syg ud

Da fugle kan skjule sygdom, bør grænsen for at søge professionel rådgivning ikke være:

”Den ser forfærdelig ud.”

Kontakt en fugledyrlæge med det samme, hvis du bemærker væsentlige ændringer i:

• appetit;
• vægt;
• ekskrementer;
• vejrtrækning;
• holdning;
• aktivitet;
• adfærd;
• vokalisering;
• balance;
• fjernets tilstand.

AAV understreger specifikt tidlig genkendelse, fordi tilsyneladende små tegn kan dække over alvorlig sygdom.

Hvornår skal du kontakte en fugledyrlæge?

Kontakt din dyrlæge hurtigt ved ændringer som f.eks.:

• nedsat appetit;
• uforklarligt vægttab;
• vedvarende ændring i ekskrementer;
• usædvanlig sløvhed;
• at sidde pjusket i længere perioder;
• usædvanlig trætbarhed;
• vedvarende opkastning/gylpen, der ikke er normal adfærd;
• flåd fra øjne eller næsebor;
• ændringer i stemmen;
• halthed;
• fodproblemer;
• unormalt fjerfald;
• markant adfærdsændring.

Da fugle kan forværres hurtigt, bør du undgå at anvende generiske råd om hunde/katte som:

”Se tiden an et par dage.”

når en fugl viser tegn på reel sygdom.

Hvornår er det en nødsituation?

Søg uopsættelig rådgivning hos en fugledyrlæge ved tegn som f.eks.:

• væsentlige vejrtrækningsbesvær;
• åndedræt gennem åben mund, der ikke skyldes nylig anstrengelse/varme;
• kollaps;
• svær svaghed;
• manglende evne til at sidde på pinden;
• at sidde på burets gulv med tydelig sygdom;
• ukontrolleret blødning;
• krampeanfald;
• alvorligt traume;
• mistanke om forgiftning;
• udsættelse for røg eller giftige dampe;
• svære neurologiske tegn;
• alvorlig øjenskade;
• æglægningsnødsituation/mulig ægsyge;
• svære forbrændinger;
• angreb af et andet dyr.

Froklarer du mistanke om udsættelse for giftige dampe:

flyt fuglen væk fra eksponeringen til sikker, frisk luft, hvis det kan gøres på en sikker måde, og søg omgående dyrlægerådgivning.

Tøv ikke, mens du søger på nettet efter en hjemmebehandling.

Det 60 sekunder lange daglige sundhedstjek af fuglen

Dette bør være artiklens primære gemmevenlige element.

KIG

Er kropsholdningen normal?

Er øjnene normale?

Er vejrtrækningen stille og behagelig?

Sidder fjerene normalt?

LYT

Er vokaliseringen normal?

Laver vejrtrækningen usædvanlige lyde?

HOLD ØJE MED

Bevæger fuglen sig normalt?

Sidder den normalt på pinden?

Interagerer den normalt?

TJEK

Foderindtag.

Vand.

Ekskrementer.

Burets miljø.

VID

Hvordan ser normal ud for:

denne fugl?

Det sidste spørgsmål er det vigtigste.

Ugentlig tjekliste for fuglepleje

• Registrer vægten i henhold til dyrlægens plan
• Inspicer fødderne
• Inspicer neglene
• Gennemgå fjerets tilstand
• Inspicer næbbet visuelt
• Dybderengør relevante dele af buret
• Inspicer legetøj for skader
• Inspicer siddepinde
• Roter aktivering
• Gennemgå fødevarekvalitet/opbevaring
• Tjek transportbur/nødudstyr
• Gennemgå eventuelle adfærdsændringer

Almindelige fejl ved pasning af selskabsfugle

”Fugle behøver kun frø.”

For mange selskabsfuglearter er en kost udelukkende bestående af frø ernæringsmæssigt utilstrækkelig.

”Et stort bur er nok.”

Selv et godt bur skal være en del af et bredere miljø, der understøtter bevægelse, flyvning, aktivering og sociale behov.

”At klippe vingerne gør huset sikkert.”

Rutinemæssig klipning fjerner normal flyveadfærd i stedet for at løse miljømæssige farer. RSPCA's velfærdsvejledning fraråder rutinemæssig vingeeklipning.

”Min fugl er stille i dag. Jeg venter et par dage.”

Potentielt usikkert.

Fugle kan skjule sygdom, så meningsfulde adfærdsændringer fortjener opmærksomhed.

”Køkkenet er fint, så længe fuglen ikke lander på komfuret.”

Forkert.

Luftbårne dampe kan også udgøre en alvorlig fare.

”Aerosol er sikkert, fordi jeg ikke sprayer det direkte på fuglen.”

Forkert.

Fugles luftveje er særligt følsomme over for luftbårne forurenende stoffer.

”Min papegøje har masser af legetøj, så den er aktiveret.”

Aktivering er bredere end legetøj. AAV identificerer sensorisk, ernæringsmæssig, manipulerende, miljømæssig og adfærdsmæssig aktivering.

”Næbbet ser langt ud, så jeg klipper det.”

Foretag ikke større tilretninger af næbbet uden den rette ekspertise. Unormal vækst bør vurderes af en fugledyrlæge.

”Fjernpildning betyder, at fuglen kjeder sig.”

Ikke nødvendigvis.

Adfærdsmæssige, miljømæssige og medicinske årsager kan spille ind.

”Min almindelige dyrlæge behandler helt sikkert fugle.”

Ikke enhver dyrlægeklinik har fugleekspertise eller akutberedskab. Få etableret kontakt til en fugleplejer på forhånd.

Nøglefakta

Der findes ikke en universel plejeplan for selskabsfugle. Arten betyder enormt meget. AAV udgiver separate plejeguides til adskillige selskabsfuglearter.

Fugle kan skjule sygdom. Små ændringer i adfærd, kropsholdning, appetit eller vægt kan derfor være vigtige.

Vægtmønstre er værdifulde. AAV identificerer vægttab som en vigtig, potentiel tidlig indikator for sygdom.

Frøbaseret foder alene er utilstrækkeligt for mange selskabsfugle.

Fugle har brug for muligheder for naturlig adfærd. Flyvning, søgen efter mad, social interaktion, badning/pudsning og mental stimulering betyder alt sammen noget.

Ren luft er afgørende. Dampe, røg, spray og overophedet non-stick-materiale kan udgøre alvorlige risici.

Buret er ikke fuglens hele liv. Miljøet bør understøtte sikker bevægelse og flyvning.

Find en fugledyrlæge før en nødsituation.

Hold øje med ekskrementer. Ændringer fra fuglens individuelle normaltilstand kan give nyttige helbredsoplysninger.

Aktivering er sundhedspleje. Det understøtter naturlig adfærd og psykologisk trivsel.

Ofte stillede spørgsmål

Er selskabsfugle nemme at passe?

Ikke nødvendigvis. Mange selskabsfugle har komplekse ernæringsmæssige, adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale behov, og nogle arter kan leve i årtier. AAV anbefaler artsspecifik uddannelse og regelmæssig dyrlægepleje af fugle.

Hvad behøver en selskabsfugl hver dag?

Passende mad, rent og frisk vand, et sikkert miljø, muligheder for bevægelse og arts-tilpasset social og mental stimulering samt observation af appetit, ekskrementer, adfærd og sundhed.

Hvad skal jeg give min fugl at spise?

Det afhænger af arten. For mange almindelige selskabsfugle er en formuleret foderdiæt kombineret med passende grøntsager og andre artsspecifikke fødevarer at foretrække frem for en kost udelukkende bestående af frø, men specialiserede arter kan have meget forskellige ernæringsbehov.

Kan fugle leve af frø?

For mange selskabsarter: Nej. En kost udelukkende bestående af frø kan være ernæringsmæssigt utilstrækkelig.

Kan fugle spise avokado?

Avokado er opført som giftig for selskabsfugle og bør ikke fodres.

Skal selskabsfugle kunne flyve?

Flyvning er en helt central naturlig adfærd for flyvedygtige fugle. RSPCA's vejledning anbefaler at give sikre muligheder for fri flyvning i stedet for at stole på permanent indespærring i bur.

Skal jeg klippe vingerne på min fugl?

Rutinemæssig vingeeklipning bør ikke betragtes som standardpleje. RSPCA's vejledning fraråder det, da det begrænser den normale flyveadfærd. Drøft eventuelle individuelle medicinske eller sikkerhedsmæssige problemer med en fugledyrlæge.

Hvor stort skal et fuglebur være?

Der findes ikke en universel størrelse, da kravene afhænger af arten, antallet af fugle og hvordan buret integreres med sikre muligheder for flyvning og motion. Det bør give plads til passende bevægelse, siddepinde og aktivering og bruge sikre materialer og tremmeafstand.

Har fugle brug for legetøj?

De har brug for aktivering, hvilket er bredere end blot at give legetøj. AAV identificerer sensorisk, ernæringsmæssig, manipulerende, miljømæssig og adfærdsmæssig aktivering som nyttige kategorier.

Skal jeg veje min fugl?

For mange selskabsfugle kan regelmæssig vægtmåling være værdifuld, fordi vægttab kan være et tidligt tegn på sygdom. Spørg din fugledyrlæge om, hvordan og hvor ofte du skal veje din specifikke fugl.

Hvordan ved jeg, om min fugl er syg?

Ændringer i appetit, vægt, ekskrementer, kropsholdning, vejrtrækning, aktivitet, vokalisering eller adfærd kan være vigtige. Fugle kan skjule sygdom, så søg rådgivning hos en fugledyrlæge med det samme, hvis noget ændrer sig mærkbart.

Hvorfor sidder min fugl i bunden af buret?

En fugl, der sidder stille på burets gulv, kan være alvorligt syg, især hvis dette er usædvanligt og ledsaget af svaghed, pjusket fjerdragt eller nedsat reaktionsevne. Kontakt en fugledyrlæge med det samme.

Er non-stick-køkkengrej farligt for fugle?

Overophedede non-stick-overflader med PTFE-lignende belægninger kan afgive dampe, der er farlige for fugle. AAV udpeger overophedede non-stick-overflader som en væsentlig respirationsfare i husholdningen.

Kan jeg spraye parfume eller luftfriskere i nærheden af min fugl?

Undgå at udsætte fugle for spraydåser og kraftige dampe. Deres luftveje er særligt følsomme over for luftbårne forurenende stoffer.

Har min fugl brug for en fugledyrlæge?

Ja, det kan stærkt anbefales at have adgang til en dyrlæge med erfaring i fugle. AAV anbefaler regelmæssige tjek og tilbyder en ”Find en dyrlæge”-tjeneste.

Hvor ofte skal min fugl ses af en dyrlæge?

AAV anbefaler regelmæssige tjek for selskabsfugle. Den passende hyppighed bør fastlægges af dyrlægen i forhold til art, alder, helbred og individuel risiko.

Har fugle brug for vaccinationer?

Vaccinationsbehov varierer betydeligt afhængigt af art, geografi, livsstil og sygdomsrisiko. Anvend ikke en generisk vaccinationsplan for hunde/katte på fugle. Spørg en fugledyrlæge om, hvad der er relevant for din fugl.

Bør selskabsfugle have artsfæller?

Mange fuglearter er yderst sociale, men passende selskab afhænger af art, individuel kompatibilitet og boligforhold. Introducer ikke automatisk en anden fugl uden at forstå disse behov.

Hvor længe lever selskabsfugle?

Levetiden varierer enormt meget fra art til art. Nogle små selskabsfugle kan leve i mange år, mens visse større papegøjer kan blive meget gamle. Dette er en af grundene til, at AAV understreger vigtigheden af at planlægge et langvarigt forhold og regelmæssig dyrlægepleje.

God fuglepleje starter med observation

Med mange pattedyr kan sygdom blive tydelig relativt hurtigt.

Fugleejere har brug for en anden indstilling.

Du lærer:

hvor meget din fugl normalt spiser.

hvor meget den normalt vejer.

hvor den normalt sidder.

hvordan dens ekskrementer normalt ser ud.

hvor meget den normalt lyder/vokaliserer.

hvordan den normalt trækker vejret.

hvordan den normalt interagerer.

Så en morgen:

”Noget er anderledes.”

Den observation kan være en af de mest værdifulde oplysninger, du kan give dyrlægen.

For for fugle gælder det:

at kende det normale hjælper dig med at opdage det unormale tidligere.

1KAHU

Bygget omkring fuglen – ikke tilpasset fra hunden.

En fugleprofil bør ikke se ud som en hundeprofil med:

”Art = Fugl”

tilføjet øverst.

For fugle bør 1KAHU forstå:

IDENTITET

Art Underart hvor det er relevant Køn / ukendt Alder / estimeret alder Ring/bande Mikrochip Lovmæssig/CITES-dokumentation hvor det er relevant

HELBRED

Fugledyrlæge Vægtudvikling Sygehistorie Medicin Diagnostik Reproduktiv historie Fjer-/hudhistorie

ERNÆRING

Primær kost Friske fødevarer Kostskifte Artsspecifikke krav

DAGLIG PLEJE

Bolig Flyvestatus Socialt setup Aktivering Søvnrutine Badning

BASELINE

Appetit Ekskrementer Aktivitet Vokalisering Adfærd Vægt

NØDSITUATION

Fugledyrlæge Vagtordning Vigtige helbredstilstande Noter om eksponering for giftstoffer/dampe

Det er forskellen på:

en kæledyrsdatabase

og:

en plejeplatform for flere arter.

Én ejer. Til alle kæledyr.

1KAHU er en teknologisk platform og er ikke leverandør af veterinær- eller fuglesundhedspleje. Denne guide giver generel information til undervisningsformål og kan ikke fastslå den korrekte kost, bolig eller medicinske behandling for en individuel fugl. Kravene til selskabsfugle varierer betydeligt afhængigt af art, helbred, miljø og jurisdiktion. Søg råd hos en fuglekyndig dyrlæge i forhold til din specifikke fugl.